Print

IDEmøbler ægteparturnering den 30. april 2017

Søndag den 30. april 2017 blev der afholdt golfturnering på Ribe Golf Klubs bane.

IDEmøbler, Ribe var sponsor i denne ægteparturnering med mange fine præmier.

Med høj solskin og godt humør blev der spillet foursome stableford 7/8 HCP.
De 36 par, som var inddelt i 2 rækker, startede kl. 09:00 og sidste bold var inde kl. ca. 13.
Hver bold var med 6 spillere, som kun havde 3 bolde med.
Ægteparret skiftedes til at slå ud, så alle damer f.eks. slog ud på lige huller og manden slog ud på de ulige huller.
De skulle kun slå til bolden hver anden gang.
Så ægteskabet kan godt slå nogle gnister på sådan en runde, men alle kom glade og velfornøjet ind i klubhuset, hvor vi havde fælles spisning.

De 3 første placeringer i A-rækken:
1. plads: Jonna og Poul Hansen med 37 point
2. plads: Karen Lauritzen og Gert Jensen med 35 point
3. plads: Eva og Gunnar Nielsen med 32 point

De 3 første placeringer i B-rækken:
1. plads: Sonja og John Andersen med 32 point
2. plads: Gerda og Finn Olesen med 31 point
3. plads: Anna og Villy Pedersen med 29 point