NYHEDER
RIBE GOLF KLUB
Ribe Golf Klub
Snepsgaardevej 14
6760 Ribe
Tlf.: 7544 1454


Send en mail til Ribe Golf Klub via Outlook

 

Ribe Golf Klub er på Facebook 

 


Print
CORONAVIRUS COVID-19 - SENESTE NYT ER LUKNING AF GOLFKLUBBEN
Oprettet d. 17-03-2020 - udløber d. 26-03-2020 skrevet af : Jane B. Weiland

 

Dansk Golf Union anbefaler, at golfklubberne lukker deres klubhuse, golfbaner og træningsfaciliteter.


Statsministeren har i dag meddelt, at restauranter og cafeer skal lukkes, og det skal indendørs idrætsfaciliteter også. Ligeledes opfordres der til, at danskere ikke forsamles mere end 10 personer, både inde og ude. Statsministeren opfordrer folk til at blive hjemme og sundhedsstyrelsen siger, at “nu er det alvor”.

 

Dansk Golf Union anbefaler derfor, at golfklubberne lukker deres klubhuse, indstiller spillet på golfbanerne og brugen af træningsfaciliteter, foreløbigt frem til 30. marts. Golfsporten må tage et samfundsansvar og gøre alt, hvad vi kan i denne svære situation, og vi må alle huske på, at golf ikke er en nødvendighed. 

 

Nogle vil argumentere for, at der fortsat kan spilles golf, da vi ikke nødvendigvis forsamles mere end 10 personer, og golf spilles udendørs. I DGU mener vi, at vi i videst mulig omfang bør bidrage til at mindske smittespredningen i det danske samfund. Selvom det er fristende at holde åbent for spil med en række restriktioner for at mindske smittespredningen, så mener vi ikke, at tiden er inde til at løbe denne risiko. Er vi i tvivl, bør vi lade være - og vi er i tvivl - og derfor denne anbefaling. Dansk golf vil stå i en ugunstig situation, hvis vi potentielt har bidraget til smittespredning, når nu vi har en anden mulighed. Samtidig har vi rigtig mange ældre golfspillere blandt vores primære målgruppe, hvorfor vi bør tage et yderligere hensyn i forhold til andre områder i samfundet.

 

Det vil igen blive tid til golf, når situationen er under kontrol, men for nu anbefaler DGU, at vi indstiller vores fantastiske idræt til fordel for at støtte op om og tage et fælles ansvar for at mindske spredning af coronavirus i Danmark.

 

DGU og DGA anbefaler, at der i klubberne findes et setup, som plejer banerne i det omfang, det er forsvarligt for klubbens greenkeepere og som samtidig sikrer, at vores golfbaner er bedst muligt klar til, sæsonen for alvor går igang.

 

I DGU kommer vi naturligvis til at følge situationen tæt, og vi melder ud, så snart vi mener, at tiden er den rette til igen at spille golf i Danmark.

Alle nyheder