Print

Pink Cup 2018



Pink Cup 2018 blev afviklet tirsdag den 19. juni. Inden starten var Bodil Tørnquist og Dorthea Wehner fra den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse klar med sunde småbidder samt infomaterialer. Ribe Golf Klub har deltaget i Pink Cup i alle 16 år for at støtte Kræftens Bekæmpelse til forskning, oplysning og rådgivning indenfor brystkræft.

Efter en runde golf i sol og blæst var der spisning, hvor Kvickly Ribe igen var sponsor.
Efterfølgende var der præmieoverrækkelse - vinder i A-rækken blev Britta F. Luff og i B-rækken Conni B. Hansen - salg af lotterilodder og Pink Cup artikler, samt ikke mindst udtrækning af de mange flotte lotterigevinster.
Selve Pink Cup turneringen er for alle kvinder i Ribe Golf Klub - lotterilodder har været til salg for alle medlemmer op til Pink Cup.
I 2018 blev der i alt indsamlet 38.335 kroner til kamp mod brystkræft.

Rigtig mange tak skal lyde for den store opbakning, der er kommet fra både klubmedlemmer, sponsorer og den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.